Glemt
password?
 

Betingelser for handel med Simpleway

Abonnementsformer - ugepakker

Det er muligt at tegne følgende abonnementer hos SimpleWay: Prøvepakke til 2, 3, 4 eller 5 personer - der sker ikke yderligere levering, medmindre det aftales mellem SimpleWay og kunden. Abonnement hver uge til 2, 3, 4 eller 5 personer - der sker løbende levering hver uge - medmindre kunden afmelder levering. Abonnement hver anden uge til 2, 3, 4 eller 5 personer - der sker løbende levering hver anden uge - medmindre kunden afmelder levering. Sidste mulighed er valg af abonnementet "valgfrie uger", hvor levering kun sker i de uger man selv vælger.

Tilmelding - ugepakker

Straks når kunden har tilmeldt sig online, modtager han/hun en bekræftelsesmail, afsendt til den mailadresse, kunden har angivet i forbindelse med tilmelding. Såfremt kunden ikke har angivet en mailadresse, vil kunden blive kontaktet telefonisk for at bekræfte tilmeldingen.

Bindingsperiode - ugepakker

Kunden forpligter sig ikke til at aftage varer i en bestemt periode, og kunden kan til enhver tid opsige sit abonnement - dog med respekt for afmeldingsfristen.

Opsigelsesvarsel - ugepakker

Der eksisterer ikke noget opsigelsesvarsel - dog skal afmeldingsfristen respekteres - også i forbindelse med opsigelse af abonnement. Opsigelse sker skriftligt via mail til SimpleWay eller telefonisk.

Ferie m.v.

Såfremt SimpleWay holder ferie el. lign., der umuliggør levering, informeres kunden herom senest 14 dage før. Såfremt kunden holder ferie, skal afmelding af ugepakke ske jf. afmeldingsfrist.

Oplysning om ferielukning vil ske via skiltning i butikken og via særskilt information i WEB-butikken.

Leveringssted

SimpleWay leverer varerne på den leveringsadresse, der er opgivet af kunden.

Leveringsbetingelser - levering af ugepakker

Levering sker pr. 1. augst 2011 mod betaling af et leveringsgebyr. Gebyrets størrelse fremgår af hjemmesidens tabel. Levering sker mandag eller tirsdag jf. aftale med kunden.

Leveringsbetingelser - levering af varer købt i WEB-shoppen

Levering sker iht de under WEB-butikken beskrevne betingelser.

Levering af varer købt via WEB-shoppen kan ikke ske omkostningsfrit medmindre det sker i sammenhæng med levering af ugepakker.

Leveringsgebyr fremgår af WEB-Shoppen under punktet "Levering og Betaling".

Erstatning af defekt returemballage - ugepakker

Såfremt den leverede returemballage returneres i beskadiget stand eller slet ikke returneres, vil du skulle betale den ødelagte/manglende emballage. Du vil blive opkrævet følgende erstatningsbeløb:

Manglende eller defekt termokasse (stor): 100 kr. inkl. moms

Manglende eller defekt termokasse (frost): 75 kr. inkl. moms

Manglende eller defekt termokasse (stor frugt): 75 kr. inkl. moms

Manglende eller defekt låg til termokasse (både stor, lille og frugt): 25 kr. inkl. moms
 
Manglende eller defekt køleelement: 25 kr. inkl. moms

Aflåst opgang

Såfremt kunden bor i en etageejendom med låst hoveddør, kan der udleveres en nøgle til SimpleWay - med klar angivelse af telefonnummer og mailadresse.

Ansvar for evt. nøgle

Kunden modtager en kvittering for modtagelse af nøgle fra SimpleWay. Simpleway forpligter sig til at opbevare og håndtere den udleverede nøgle forsvarligt. Skulle nøglen imidlertid bortkomme, erstatter SimpleWay den bortkomne nøgle med 200,- kr. SimpleWay kan ikke drages til yderligere ansvar og er således ikke forpligtet til at betale omkostninger til fx udskiftning af lås m.v.

Afmeldingsfrist - ugepakker

Afmeldingsfristen er tirsdag aften kl. 20:00 vedrørende afbestilling af middagspakke til den efterfølgende uge. Eksempelvis skal middagspakke vedrørende uge 36 være afbestilt senest tirsdag aften i uge 35. Såfremt afmeldingsfristen ikke overholdes, er kunden forpligtet til at aftage og betale for middagspakke for den pågældende uge.

Fortrydelsesret

Kunden har ingen fortrydelsesret, såfremt SimpleWay har leveret en dags- eller ugepakke. Ligeledes findes der heller ingen fortrydelsesret, såfremt afmeldingsfristen er overskredet. Der er bytteret på visse af SimpleWay's specialvarer, der forhandles i specialbutikken. Det gælder bl.a. vin og kolonialvarer, men fx. ikke chokoladevarer.

Reklamation

Kunden har lov til at klage over fejl og/eller mangler på en vare i op til 2 år efter den er købt. Det gælder selvfølgelig kun, hvis det ikke er kunden, der har behandlet varen forkert.

Kunden skal henvende sig til SimpleWay vedørende reklamationen og beskrive, hvad der er galt med varen. Reklamationer skal ske hurtigst muligt og indenfor rimelig tid d.v.s. for så vidt angår dagspakker, skal reklamation ske samme dag og for så vidt angår ugepakker, skal reklamation ske senest dagen efter levering.

Reklamationer over varer købt via WEB-shoppen skal ske senest dagen efter modtagelse af varerne. 

Såfremt reklamation sker indenfor angivet tidsfrist, kan SimpleWay fx. fratrække prisen for den dårlige vare fra i kundens regning, foretage tilbagebetaling eller kunden får en erstatningsvare.

Betalingskort

Der kan betales med Dankort, E-Dankort og VisaDankort.

Betalingsbetingelser, kortbetaling (pr. 1. januar 2008)

Betaling foregår via kortbetaling eks. Dankort, E-Dankort eller VISA-dankort. Her trækker SimpleWay i forbindelse med levering via NETS penge på kundens konto for den pågældende leverance. Det forløber helt automatisk, og kunden er fri for at indbetale manuelt til SimpleWay. Der skal ligeledes heller ikke indbetales et depositum til SimpleWay.

Betalingsbetingelser for kunder oprettet efter 1. maj 2011

Efter 1. maj 2011 er det kun muligt at betale med dankort, E-Dankort eller VISA-dankort - eller kontant betaling på Randersvej 66d samtidig med afhentning af varer.

Betalingsbetingelser, faktura -  ugepakker (kunder før 1. maj 2011)

Kunden kan betale via faktura. Der faktureres ved første levering og herefter efter hver anden levering. Det forusættes, at kunden betaler straks fakturaen er modtaget, idet der ikke længere betales depositum.

Manglende betaling - ugepakker (kunder før 1. maj 2011)

Hvis SimpleWay ikke modtager rettidig betaling for leverede varer sendes 1. rykker med et gebyr på 100 kr. Hvis SimpleWay fortsat ikke modtager betaling sendes 2. rykker og et gebyr på 100 kr. Herefter modtager kunden 3. rykker med et gebyr på 100 kr. og sagen overgives herefter til inddrivelse via advokat.

Indberetning til RKI - ugepakker

Pr. 1. januar 2010 vil der efter 3. rykker ske indberetning til RKI, og denne registering vil ikke blive tilbagekaldt/slettet, før betaling af mellemværende er sket.

Ingen betaling - ingen levering - ugepakker

Levering fra SimpleWay bygger på kontant-princippet og såfremt en kunde ikke betaler for leverede middagspakker, forbeholder SimpleWay sig til enhver tid retten til at indstille levering. Især nye kunders betalingsevne og/eller -vilje vil blive fulgt meget tæt. Såfremt levering indstilles, vil kunden få besked herom særskilt.

Genoptagelse af levering efter restance - ugepakker

I særlige tilfælde kan der ske genoptagelse af levering, der har været stoppet på grund af manglende betaling. Genoptagelse vil kun ske via individuel aftale mellem SimpleWay og kunden. I særlige tilfælde kan SimpleWay meddele en kunde, at der ikke kan ske genoptagelse af levering medmindre der sker forudbetaling. Såfremt en kunde bliver berørt af en sådan ordning, vil særskilt meddelelse tilgå kunden.

Opsigelse af abonnement - ugepakker

SimpleWay forbeholder sig ret til at opsige et abonnement med øjeblikkelig virkning, såfremt kunden gentagne gange ikke betaler rettidigt. En sådan opsigelse vil ske skritligt fra SimpleWays side.

Sletning som kunde - ugepakker

Såfremt man som kunde ikke har modtaget ugepakker i 3 måneder og dermed står anført som "passivt medlem" , forbeholder SimpleWay sig ret til at opsige abonnementet og slette kundeoplysningerne.

Sikkerhed omkring betaling via internettet

I betalingsøjeblikket, når kunden afregner for ydelser, sker der en overførsel af kreditoplysninger til bank, NETS eller anden betalingsinstans. Dette sker via en særlig sikker forbindelse - en såkaldt SSL-forbindelse. Alt hvad der vedrører betaling foregår via en SSL-kryptering, som anses for at være en acceptabel og alment anerkendt standard for kryptering af betalingsinformation over internettet.

Regler for regelmæssig gentagende træk på betalingskort

Kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre indtastes ved betaling. Disse oplysninger gemmes på en sikker måde, som er godkendt af NETS. Af sikkerhedsmæssige grunde kan oplysningerne ikke blive vist igen, hverken på siden eller i e-mails. Det sikrer også, at informationerne ikke kan misbruges. SimpleWay vil ligeledes aldrig bede kunden om at afgive disse oplysninger pr. e-mail, pr. brev eller pr. telefon.

Kriterier for at gennemføre transaktioner med kortindehavers kortnummer

Ved kundens tilmelding accepterer han/hun, at SimpleWay må trække det aftalte beløb ugevis. Beløbet stemmer overens med prisen på det valgte abonnement. og/eller eventuelle andre køb. 

Kvittering for foretagne træk

Kvittering tilsendes pr. e-mail til kunden for hver gang, der trækkes et beløb.

Kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold - ugepakker

Tilmeldingen til et abonnement hos SimpleWay er ikke bindende udover overholdelse af afmeldingsfristen og kan til enhver tid opsiges med øjeblikkelig virkning, dog skal afmeldingsfristen altid overholdes.

Procedure for fornyelse og sletning af kortnummer - ugepakker

Skulle det blive nødvendigt for kunden at skifte betalingskort, er det altid muligt at opdatere disse oplysninger på hjemmesiden, når kunden er logget ind. Kunden forpligter sig til - til enhver tid - at ajourføre kortoplysninger, så de er korrekte. Efter kunden har afmeldt et abonnement og et evt. skyldigt beløb er fuldt afregnet, kan kunden anmode om, at SimpleWay sletter de oplysninger, der muliggør periodevise træk.

Sælger

SimpleWay
Randersvej 66 d
8800 Viborg
Tlf. 8761 6110
Mobil: 2025 6110
Mail: mail@simpleway.dk
CVR: 20 77 65 95

 

Simple Way · Randersvej 66 D · 8800 Viborg · Tlf. 8761 6110 · Mobil 2025 6110

Handelsbetingelser